Fastetiden

Jesus fortæller engang: Med Guds rige - eller Guds virkelighed i verden - er det som med en vingårdsejer. Han går tidlig om morgen til torvet, hvor de arbejdsløse står. Han tilbyder nogle af dem arbejde med at høste hans vin og de aftaler en normal dagløn: en denar. Efter en time får flere arbejde, og dagen igennem, selv til den sidste time før fyraften, ansætter han nye arbejdere. Da arbejdsagen er slut kaldes arbejderne sammen. Og de sidste ansatte får først udbetalt deres løn: en denar. De arbejdere, der havde arbejdet den hele, hede lange dag, tænkte: Ah, vi får så nok mere end aftalt - men de fik også en denar. Det blev de vrede over, men vingårdsejeren sagde

"Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste."

Jesus fortalte en anden gang en lignelse - vi må nok mene den igen handler om Guds Rige: "Der var engang en bonde, som gik ud for at så. Med regelmæssige strøg med hånden spredte han korn ud over marken - sådan som man nu såede dengang. Men noget faldt på vejen - og fuglene kom og åd det. Noget faldt på jord med klippe under. Det spirede hurtigt op, men solen sved det og det visnede. Og noget faldt mellem tidsler, og tidslerne kvalte det. Men noget faldt i god jord, og det voksede og groede og fik store aks - nogle med 30, nogle med 60, ja noget med100 kerner i akset.
Til disciplene siger han så at Guds riges hemmelighed er givet til dem, men dem udenfor skal have det fortalt i lignelser, "for at'de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse". Og Jesus spørger dem om de nu også har forstået den. Det har de ikke, og så forklarer Jesus at de forskellige former for jordbund er billede på forskellige mennesker og den måde de tager imod ordet, dvs forkyndelsen af Guds rige...og hos dem der tager imod, bærer ordet frugt - Guds rige har sine virkninger - 30, 60, 100 gange det, som var sået.

Jesus kommer til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«

Efter sin dåb blev Jesus af Helligånden ført ud i ørkenen. Dér fastede Jesus i 40 døgn, og til sidst sultede han. Så kom djævelen til ham og sagde: "Hvis du er Guds søn, så sig at stenene skal blive til brød". Men Jesus svarede: "Mennesket lever ikke kun af brød, men af hvert Ord, der udgår fra Guds mund". Så førte Djævelen Jesus til Jerusalem op på templets tinde, og sagde: "Kast dig ud, for der står skrevet at engle skal bære dig!" Men Jesus svarede: "Der står også skrevet: Du skal ikke udfordre Herren, din Gud". Så tog Djævelen Jesus op på et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og sagde at alt det ville han give ham, hvis han ville kaste sig ned og tilbede ham. Da svarede Jesus: "Vig bort, Satan! For der står skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." Så forlod djævelen Jesus og der kom engle, som sørgede for ham.

På mirakuløs måde sørger Jesus for at en folkeskare på 5000 mand får mad at spise i ørkenen. Der var meget græs dér, husker evangelisten at fortælle. Måske fordi det i det mindste en kort tid var som paradis midt i ørkenen. Og nogle af folkene kom i tanke om, hvordan Moses engang sørgede for at Guds folk fik mad i ørkenen. Han sandelig profeten, der er kommet til verden, sagde de og ville gøre ham til konge. Men Jesus trak sig tilbage til et bjerg og var helt alene.